Proteinpulver – hvem har egentlig brug for det?
Proteinpulver fylder meget i fitnessverdenen. Her er en nøgtern gennemgang af, hvad protein gør, hvornår pulver kan være praktisk – og hvornår almindelig mad er rigeligt.
Proteinpulver, proteinbarer og proteinyoghurt er blevet hverdagsvarer. Emballagen signalerer ofte styrke og sundhed, og mange får indtryk af, at man skal have ekstra protein, hvis man træner. Men har du brug for det? Svaret er for de fleste: sjældent – men det kommer an på situationen.
Hvad gør protein?
Protein er et af de tre energigivende næringsstoffer sammen med kulhydrat og fedt. Det består af aminosyrer, som kroppen bruger til at bygge og vedligeholde væv, herunder muskler.
De EU-godkendte sundhedsanprisninger for protein lyder bl.a., at protein:
- bidrager til at øge muskelmassen
- bidrager til at vedligeholde muskelmassen
- bidrager til at vedligeholde normale knogler
Bemærk ordet bidrager. Protein er nødvendigt, men det er træningen, den samlede kost og hvilen, der afgør, hvad der sker med musklerne.
Hvor kommer protein fra i almindelig mad?
Protein findes i mange fødevarer – ikke kun i kød:
- Animalske kilder: fisk, æg, mælk, skyr, ost, fjerkræ og kød.
- Vegetabilske kilder: linser, bønner, kikærter, tofu, nødder, kerner og fuldkornsprodukter.
En almindelig, varieret kost med fx havregryn og mælk til morgenmad, rugbrød med pålæg til frokost og et aftensmåltid med fisk, bælgfrugter eller kød indeholder protein i alle måltider. For de fleste, der spiser varieret og nok, er det derfor sjældent svært at dække behovet.
Hvornår kan proteinpulver være praktisk?
Proteinpulver er i bund og grund en fødevare – ofte et koncentrat af mælkeprotein (valle eller kasein) eller planteprotein fra fx ært, soja eller ris. Det kan være praktisk i nogle situationer:
- Når tiden er knap: En shake efter træning kan være lettere end et måltid, hvis du er på farten.
- Ved meget høj træningsmængde: Nogle sportsudøvere har et større energi- og proteinbehov og kan bruge pulver for nemheds skyld.
- Ved plantebaseret kost: Hvis du ikke spiser animalske produkter, kan det kræve lidt mere planlægning at få varieret protein. Her er bælgfrugter, tofu og fuldkorn dog stadig grundstenen.
Pulveret er ikke "bedre" protein end det i almindelig mad. Det er en bekvem form.
Særlige grupper
Ældre: Med alderen kan appetitten falde, og musklerne kan blive svagere. Ældre kan have et større behov for protein i forhold til kropsvægten, og her er det vigtigt med nok energi og protein i maden. Hvis vægten falder ufrivilligt, så tal med lægen – en diætist kan hjælpe med en plan.
Sygdom og operation: Ved sygdom kan behovet ændre sig. Det er noget, behandlerne skal vurdere – brug ikke proteinpulver som selvbehandling.
Børn og unge: Der er ingen generel grund til at give børn og unge proteinpulver. Varieret mad dækker behovet for langt de fleste. Spørg sundhedsplejerske eller læge ved tvivl.
Nyresygdom: Personer med nedsat nyrefunktion skal følge deres læges råd om protein.
Hvad skal du være opmærksom på?
- Læs ingredienslisten. Nogle produkter indeholder sødemidler, aromaer og fortykningsmidler. Det er ikke farligt, men det er godt at vide, hvad du spiser.
- Tilsatte stoffer. Vær kritisk over for produkter med lange lister af planteekstrakter, koffein eller "fedtforbrændende" stoffer. Kosttilskud må ikke markedsføres med virkning på sygdom, og påstande om hurtigt vægttab er et advarselstegn.
- Køb fra en forhandler, der følger danske regler. Fødevarestyrelsen har gennem årene advaret mod visse muskel- og slankeprodukter fra udlandet med ulovlige stoffer. Se Køb kosttilskud online.
- Prisen pr. portion. Proteinpulver er ofte en dyr proteinkilde sammenlignet med fx skyr, æg, linser eller bønner.
Et simpelt alternativ efter træning
Hvis du gerne vil have noget med protein efter træning, kan almindelig mad gøre det samme:
- et glas mælk og en banan
- skyr eller ymer med havregryn
- rugbrød med æg eller makrel
- en rest linsesuppe
Kort fortalt
- Protein er vigtigt, men findes i mange almindelige fødevarer.
- Proteinpulver kan være praktisk, men er ikke nødvendigt for de fleste.
- Ældre, syge og personer med nyresygdom bør tale med læge eller diætist om deres behov.
- Vær skeptisk over for produkter, der lover mere, end mad kan holde til.
Læs også om kost og hverdagsvaner og de officielle kostråd.